Fremtidens psykologi
Den tjekkiske psykiater
Stanislav Grof er en af de vigtigste og mest indflydelsesrige pionerer indenfor transpersonel psykologi og psykoterapi.
Gennem et halvt århundrede har han udforsket områder af det menneskelige sind, som ellers kun er beskrevet af de store spirituelle retninger fra østen og påvist, at den spirituelle eller transpersonelle dimension er noget alment menneskeligt.
Stanislav Grof har skrevet en lang række bøger, hvoraf en del er oversat til dansk. Det gælder bl.a. Den indre rejse 1-5, Den kosmiske leg, Spirituelle kriser, Fremtidens psykologi m.fl.
I denne video, som stammer fra en forelæsning om fremtidens psykologi, fortæller Stanislav Grof om starten på sin karriere, og hvordan det hele startede med udforskningen af LSD og LSD-terapi tilbage i 1960-erne og 70-erne.
Jeg har personligt været fascineret af Grof's opdagelser og kortlægning af den menneskelige psyke, siden jeg i slutningen af 1970-erne studerede hans bøger Den indre rejse 1-4 som tværfag på Århus universitet.
I dag inddrager jeg Grof's teorier i såvel den 4-årige psykoterapeutuddannelse på Institut for Psykoterapi og den 1-årige uddannelse til spirituel coach på Institut for Coaching