Sådan benytter du vores podcast
Det kræver ikke stor teknisk indsigt at benytte vores podcast. Man skal lære at hente programmerne ned til sin computer - og fra computeren til sin mp3-afspiller. Vi forklarer det her i tre trin:
Hent softwaren
Du skal downloade et stykke software for at kunne podcaste. Vi vil gerne anbefale iTunes, hvor du kan administrere din musik, dine podcasts og også videopodcasts. Dermed kan du helt undgå at downloade særlig software, men har både afspiller og bestilling af podcast samlet ét sted. Du kan også benytte iTunes, selvom du ikke har en iPod, så skal du bare manuelt flytte dine mp3-filer over på din bærbare afspiller, som du plejer.
Nederst i dette dokument finder du links til alternative programmer.
Find dit yndlingsprogram
Når du har installeret softwaren, kan du gå på jagt efter de podcasts, du ønsker at få sendt til din computer.
Når du har fundet en podcast, skal du markere internetadressen.(URL) højreklikke med musen og vælge 'kopiér'. Den linje peger på et såkaldt RSS-feed, som indeholder oplysninger om de episoder, der er tilgængelige lige nu. Det er disse oplysninger eksempelvis iTunes bruger til hele tiden at være opdateret. Vælg kopiér.
Vores podcast har adressen:
http://feeds.feedburner.com/OleVadumDahl
Gå derefter ind i din software - iTunes, hvis det er dit foretrukne program. Gå til menuen ’Avanceret’ og vælg ’Abonner på podcast’. Her kan du indsætte internetadressen fra før og trykke okay. iTunes kan indstilles til at hente programmer på forskellige måder. Se dig omkring i softwaren og indstil den, så den passer til dig. Vi supporterer ikke den software, som brugerne benytter, men stiller alene vores podcast til rådighed.
Bruger du iTunes er det oplagt at surfe rundt i Podcast-biblioteket. Her kan du hente alverdens podcasts, både på video og lyd, og du kan også søge efter podcasts. Der findes utallige interessante podcasts derude!
På computer eller bærbar afspiller
Når din podcast episode er downloadet, kan du lytte til den fra din pc, eller overføre den til din mp3-afspiller. Filen ligger nu på din computer og kan afspilles på den måde, der passer bedst til dig.
Afhængigt af mærket på din mp3-afspiller er der forskellige måder at overføre filerne på. Men har du en mp3-afspiller vil du formentlig også vide, hvordan man overfører filer til den. De nemmeste gør det helt automatisk, så snart du slutter den til computeren.
Benytter du iTunes seneste version, har du både afspiller og bestilling af podcasts samlet ét sted. Herfra kan du synkronisere din iPod direkte.
